Ny kunderådgiver i Fredericia

56-årige Anne-Grethe Bøgh er 1. februar ansat som ny kunderådgiver i Fynske Banks filial i Fredericia.

Hun har mere end 30 års erfaring fra den finansielle sektor, og kommer senest fra en lignende stilling i Sydbank i Fredericia.

I Fynske Bank vil Anne-Grethe Bøgh få ansvar for en portefølje af privatkunder, som hun skal rådgive i privatøkonomi, boligkøb og investering.

Privat bor Anne-Grethe Bøgh med sin mand tæt ved Børkop.