Ny rådgiver i Kolding

I Fynske Banks filial i Kolding tilføjer vi nye stærke kompetencer til gruppen af kunderådgivere. Den 1. november har vi nemlig budt velkommen til Connie L. Svendsen som ny kunderådgiver.

Connie L. Svendsen har de seneste 33 år været ansat som privatrådgiver i Sydbank i Kolding. Udover at være et kendt ansigt i lokalområdet, så har hun stor erfaring i rådgivning af privatkunder inden for bolig-, pensions- og investeringsområdet.

Connie L. Svendsen bor i Lejrskov, nær Kolding, med sin mand, og sammen har de to voksne børn.