Sådan mødes vi under Corona

Vi har længe set frem til at kunne byde indenfor lokalt i vores afdelinger. Og det glæder os, at det nu igen er muligt at afholde fysiske møder ved forudgående aftale. Dørene til vores afdelinger er fortsat lukkede, og vi vil derfor hente dig ved hoveddøren på det aftalte mødetidspunkt.

For at minimere smitterisikoen for dig og vores medarbejdere, er det vigtigt at vi fortsat overholder myndighedernes anbefalinger. Derfor gør vi ekstra rent i vores lokaler, fx. håndtag, borde, toiletter og andre steder, du som kunde kan komme i berøring med, således at du trygt kan mødes med os i en anderledes tid.

Samtidig beder vi dig udvise hensyn ved at overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger til god håndhygiejne, fysisk afstand, host og nys i ærmet samt aflyse mødet, hvis du udviser tegn på sygdom eller har været sammen med nogen indenfor de seneste 14 dage, som har fået konstateret coronavirus.

På den måde kan vi være med til at sikre hinanden bedst.


Selvom dørene er låst, er vi naturligvis fortsat tilgængelige

Sådan kommer du i kontakt med os:

  • Ring til os
    Du kan altid ringe til os på alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 (torsdag til kl. 17.00). Find din afdeling eller rådgiver her.
  • Brug netbank og mobilbank
    Her kan du fx også skrive en direkte besked til din rådgiver
  • Mød din rådgiver online
    Hvis du ikke kan komme til møde i banken, kan du ringe til din rådgiver eller holde et onlinemøde, hvor din rådgiver deler sin skærm med dig, og I taler sammen i telefonen. Book et møde her.
  • Kontanter
    Vi anbefaler mindst mulig brug af kontanter, men står du og skal bruge nogle, så benyt vores pengeautomater. 

Vi er klar til at hjælpe

Den helt særlige situation, som COVID-19 giver, betyder, at vi har øget fokus på at hjælpe kunder, der som følge heraf, bliver udfordret økonomisk.

Hos Fynske Bank er vi tæt på vores kunder, og de kan naturligvis regne med os, også i denne helt ekstraordinære situation.  

Konkret betyder det, at vi øger muligheden for;

  • Midlertidige overtræk og forhøjelse af kreditter.
  • Henstand med betaling af ydelser på lån.

Er du - eller bliver du økonomisk berørt som følge af COVID-19, så ring direkte til din rådgiver i banken. Find din rådgiver her.