Ny erhvervskundechef i Fynske Bank Svendborg

Ny erhvervskundechef i Fynske Bank Svendborg

Fra 1. maj 2021 bliver Henrik Olsen erhvervskundechef i Fynske Bank i Svendborg.

50-årige Henrik Olsen er allerede et velkendt ansigt i erhvervsafdelingen i Fynske Bank Svendborg, som han fra 1. maj skal være erhvervskundechef i.  Det seneste lille års tid har Henrik Olsen nemlig været erhvervskonsulent, hvor han har haft den primære kontakt til bankens nye erhvervskunder.

I sin nye stilling som erhvervskundechef bliver han ansvarlig for at videreudvikle og styrke kundeoplevelsen for vores erhvervskunder, ligesom Henrik Olsen vil have ansvaret for afdelingens udadvendte aktiviteter og sparring med afdelingens 10 ansatte.

Privat bor Henrik Olsen i Svendborg med sin kone og to sønner på henholdsvis 14 og 16 år.