Kammeratskabsprisen 2022

Det blev den 15-årige Katja Jørgensen fra Sportsmotorklubben Odin, som blev kåret som vinder af Fynske Bank Kammeratskabsprisen og 25.000 kr. ved den fynske begivenhed Sportslørdag.

Det var syv unge og spændte fynboer, som mødte op på scenen i weekenden til den 

- Jeg er meget overrasket, for jeg havde overhovedet ikke regnet med at vinde. Jeg tænker jo ikke over at være en god kammerat, jeg gør det bare, men det er dejligt at andre har lagt mærke til det. Jeg glæder mig til at bruge pengene sammen med mine kammerater i klubben, sagde Katja Jørgensen.

Hun fik flotte ord med på vejen fra scenen af Henning Dam, ny direktør i Fynske Bank og håndboldspiller i GOG Emil Madsen, som begge var en del af juryen bag Fynske Bank Kammeratskabsprisen.

1

- Vi har i juryen fundet en vinder, som er dygtig til sin sport, men som også altid er i godt humør, god til at rose og altid klar med en hjælpende hånd. Vores vinder bliver faktisk beskrevet som guld værd for klubben og for fællesskabet. Vores vinder er altså indbegrebet af at være en god kammerat, sagde Henning Dam, inden han overrakte statuetten og 25.000 kroner til en overrasket Katja Jørgensen. 

Vil give sin klub en oplevelse udover det sædvanlige
Selvom 15-årige Katja Jørgensen var overrasket over at høre sit navn blive råbt op, så er hun ikke i tvivl om, hvad hun vil bruge pengene til. Hun vil nemlig gerne give sin klub en oplevelse ud over det sædvanlige og invitere alle med til Polen for at se nogle af de allerdygtigste speedwaykører i verden.

- De har nogle gode baner i Polen, hvor der også bliver afholdt verdensturné, så det kunne være rigtig fedt at tage hele klubben med til Polen på enten en træningslejr eller for at se nogle af de allerdygtigste speedwaykørere. Jeg har aldrig selv været i Polen, så hvis vi kunne få lov til at træne på nogle af banerne dernede, eller se speedway, så ville jeg rigtig gerne det. Polen er bare det fedeste sted at komme til, når man kører speedway, siger Katja Jørgensen.

Katja Jørgensen var en af de syv nominerede unge fynboer til 'Fynske Bank Kammeratskabsprisen'. Alle syv nominerede fik hver 3.000 kroner, som blev overrakt af Henning Dam og Emil Madsen fra juryen, som også bestod af Trine Nielsen, sportsdirektør i Odense Håndbold, Gustav Grubbe, OB-spiller og Petter Blondeau, afgående direktør i Fynske Bank, der alle var forhindret i at være til stede i Odense Idrætshal.

3