Administrativ medarbejder, pension

Har du lyst til at være med på holdet i en afdeling med højt aktivitetsniveau, dygtige og engagerede kolleger og hvor vi sætter god service af vores kolleger i de kundevendte afdelinger i højsædet, så lad os høre fra dig.

Vi søger en kompetent kollega til vores pensionsafdeling på hovedkontoret i Svendborg. Du skal trives i en bank med korte beslutningsveje, stor selvstændighed og med stor fokus på trivsel og arbejdsglæde.

Jobbet
Du bliver en del af pensionsafdelingen på 5 medarbejdere, der hver dag ønsker at levere den bedste kundeoplevelse. Pensionsafdelingen består af 2 administrationsmedarbejdere og 3 pensionsrådgivere inkl. dig. Du har mulighed for at arbejde hjemme 1-2 dage om ugen.

Jobbet omfatter bl.a. overførsel af pensionsordninger, afregning af skat, håndtering af forsikringer, administration af Aktiesparekonto, med mere. Du har ikke direkte kundekontakt, men du arbejder tæt sammen med bankens rådgivere.

Om dig

  • Du er struktureret, engageret og effektiv.
  • Du kan arbejde selvstændigt.
  • Du er serviceminded og fleksibel.
  • Du kan træffe beslutninger alene eller sammen med pensionschefen.
  • Du har et godt humør og bidrager til godt kollegaskab.
  • Du er kompetent til dit arbejde og ønsker løbende at udvikle dig.
  • Har du tidligere erfaring fra et pengeinstitut, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

Kort om Fynske Bank
Vi er lokalt baseret på Fyn og i Trekantområdet med hovedkontoret beliggende i Svendborg. Fynske Bank vækster i såvel antallet af nye kunder som på den samlede forretning. 

Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier: 

  • Troværdighed,
  • Nærvær,
  • Købmandskab og
  • Fremsyn.

Vores værdier leves i hverdagen og i praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil.

Ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at kontakte pensionschef Hans Jørgen Hellesø på tlf. 20 34 37 55.

Ønsker du at høre mere om Fynske Bank som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte områdedirektør Thomas Thoft Madsen telefon 21 54 16 27.

Søg jobbet senest den 18. november 2022. Samtaler holdes løbende.

SØG JOB