Filialdirektør Middelfart

Vil du være en del af en bank, der dyrker de nære og langvarige kunderelationer gennem personlig rådgivning? Og hvor du får drifts-, kredit- og forretningsansvaret for afdelingen?

Du tilbydes en stilling, hvor du er med til at sætte rammerne for dit eget job og får stor medindflydelse på afdelingens videre udvikling og resultater.

Om jobbet
Du får ledelsesansvaret for 11 dygtige kollegaer med kompetencer indenfor privat- og erhvervsrådgivning, som du skal motivere og udvikle, så de yder deres bedste. Som filialdirektør er din primære opgave at skabe resultater i samarbejde med, og gennem ledelse af medarbejderne i afdelingen. I samarbejde med afdelingens erhvervskundechef og privatkundechef, tegner du banken udadtil. 

I jobbet som filialdirektør fordeler du din hverdag mellem ledelse, kunderådgivning og profilering af banken i Middelfart-området. Du vil få en aktiv rolle i tiltrækningen af nye kunder og udvidelsen af porteføljen af gode erhvervskunder, hvorfor du både vil få friheden til at initiere lokale tiltag og muligheden for at påvirke koncepter og produkter i banken. 

Om dig

  • Du kommer fra et lederjob i sektoren, og har lysten til at se dine kompetencer skabe resultater og dermed bidrage til bankens positive vækst og udvikling.
  • Du dyrker godt købmandskab og finder løsninger, der tjener til bankens og kundens fælles interesse.
  • Du har gode faglige og kreditmæssige kompetencer på specielt erhvervsområdet og har samtidig også en interesse for privatområdet.
  • Du er en coachende holdspiller, der er klar på at give sparring og støtte til dine kolleger i hverdagen. 

Som person er du udadvendt, relations skabende og har, eller er i stand til at skabe, et godt netværk i Middelfart. Du motiveres af at opsøge nye forretningsmuligheder og skabe resultater. Det falder dig naturligt at tage initiativ, du er selvkørende, og smitter dine omgivelser med godt humør. 

Kort om Fynske Bank
Fynske Bank er en bank med stærke værdier, høje ambitioner og en tæt tilknytning til lokalområdet. Vi er lokalt baseret på Fyn og i Trekantområdet, hovedkontoret er beliggende i Svendborg. Fynske Bank vækster i såvel antallet af nye kunder som på den samlede forretning. Banken drives ud fra fire grundlæggende værdier:

  • Troværdighed
  • Nærvær
  • Købmandskab og
  • Fremsyn.

Vores værdier leves i hverdagen og i praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil. 

Ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt gerne områdedirektør Thomas Thoft Madsen på 62 17 65 30 Send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Job’ hurtigst muligt og senest den 15. februar 2021. Samtaler holdes løbende.

SØG JOB