Finansøkonom til praktikophold

Er du i gang med uddannelsen til Finansøkonom, og vil du have praktisk erfaring med rådgivning i en bank med beslutningsdygtighed og nærvær? – Så er et ulønnet praktikophold i Fynske Bank måske lige noget for dig.

Din dagligdag
Du bliver tilknyttet et rådgiverteam i en af vores filialer, hvor du får indblik i hvordan vi rådgiver og servicerer vores kunder i hverdagen. Du kommer hele vejen rundt om kunden, og får derved indblik i områder som finansiering, bolig, pension, investering og forsikring. Og du får naturligvis lov at prøve tingene af i praksis, med hjælp og inspiration fra dine kolleger. 

Din profil
Du er i gang med uddannelse som Finansøkonom og brænder for den finansielle verden og den nære kontakt til mennesker. Du skal i praktik fra januar 2024.

Det er vigtigt, at du møder både kunder og kolleger med en positiv indstilling. Du kan arbejde selvstændigt, men fungerer også fint i et team. Vi forventer, at du går proaktivt til opgaverne, og er klar til at udfordre dig selv og tage ansvar for dine opgaver. Du kan samarbejde og er en god holdspiller – og samtidig er du en vindertype.

Vi tilbyder

  • Et spændende praktikophold i en bank, der vægter rådgivning, nærvær og tilgængelighed højt.
  • Et selvstændigt praktikforløb, hvor imødekommenhed og godt humør er en del af dagligdagen.
  • Gode muligheder for ansættelse som trainee efter praktikopholdet.

Kort om Fynske Bank
Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier: Troværdighed, nærvær, købmandskab og fremsyn.

I praksis betyder det bl.a., at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed i jobbet

og en værdibaseret ledelsesstil. Vi sætter en ære i at være tilgængelige og tæt på vores kunder, og vores pejlemærke er en forretningsmæssig vækststrategi.

Ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at kontakte kundeansvarlig Pia Jensen, tlf. 62 17 65 31.

SØG JOB