Kunderådgiver Fredericia

Vil du være en del af en bank, der dyrker de nære og langvarige kunderelationer gennem personlig og fleksibel rådgivning? Så har du her chancen for et spændende job med korte beslutningsveje og stor selvstændighed.

Fredericia afdeling er beliggende Vendersgade 1A i Fredericias bymidte og bygger på en næsten 22 år lang historik i byen. Afdelingen oplever en markant kundetilgang og derfor søger vi en dygtig rådgiver, der vil være med på holdet bestående af 8 kompetente kolleger, hvor trivsel og kollegaskab vægtes højt.

Om jobbet
Du får ansvaret for pleje og udvikling af egen kundeportefølje samt tiltrækning af nye kunder. Med udgangspunkt i vores unikke rådgivningskoncept, skal du være med til at give kunderne kvalificeret sparring og rådgivning, der resulterer i gode behovsorienterede løsninger.

Om dig
Du kommer fra et lignende job og har nogle års erfaring som kunderådgiver med solide kompetencer i rådgivning indenfor bolig, pension og investering.

Dertil vægter vi, at du:

  • dyrker godt købmandskab og finder løsninger, der skaber værdi for både kunder og for banken
  • er god til at skabe nye kontakter og gøre dem til stærke, langvarige relationer
  • er handlingsorienteret og ansvarlig i din rådgivning
  • er udadvendt, social og har en god energi og et højt humør

Kort om Fynske Bank
Vi er lokalt baseret på Fyn og i Trekantområdet med hovedkontoret beliggende i Svendborg. Fynske Bank vækster i såvel antallet af nye kunder som på den samlede forretning. 

Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier: 

  • Troværdighed
  • Nærvær
  • Købmandskab og
  • Fremsyn.

Vores værdier leves i hverdagen og i praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil.

Ansøgning:
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at kontakte privatkundechef Luise Juulsen på direkte tlf. 76203964 / lju@fynskebank.dk eller filialdirektør Dennis Storgaard, på direkte tlf. 76203961 / mail ds@fynskebank.dk

Søg jobbet senest den 1. september 2021.
Samtaler holdes løbende.

SØG JOB HER