Kunderådgiver Glamsbjerg

Vil du være en del af en bank, der dyrker de nære og langvarige kunderelationer gennem personlig og fleksibel rådgivning? Så lad os høre fra dig!

Om jobbet
Du får ansvaret for pleje og udvikling af egen kundeportefølje, og skal, med udgangspunkt i vores unikke rådgivningskoncept, hjælpe kunderne med at få afdækket deres behov og opfyldt deres ønsker.

Sammen med dine kolleger deltager du aktivt i opsøgende og profilerende aktiviteter.

Om dig
Du har en bankmæssig baggrund og har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende. Du har som minimum nogle års erfaring i rådgivning om bolig, forsikring og investering, men vi lægger især vægt på, at du har erfaring med, og interesse i, at rådgive om pension.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • dyrker godt købmandskab og finder løsninger, der skaber værdi for både kunder og for banken
  • er udadvendt og en udpræget holdspiller med en stærk forretningssans
  • kan holde mange bolde i luften
  • har godt humør og kender værdien af en glad bemærkning i en travl hverdag


Kort om Fynske Bank
Fynske Bank er en bank for alle kundetyper, der søger en nærværende og lyttende bank. Vi er lokalt baseret på Fyn og i Trekantområdet med hovedkontoret beliggende i Svendborg. Fynske Bank vækster såvel antallet af nye kunder som på den samlede forretning.

Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier:

  • Troværdighed
  • Nærvær
  • Købmandskab og
  • Fremsyn.

Vores værdier leves i hverdagen og i praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil.

Ansøgning:
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at kontakte filialchef Per Bruun Madsen, tlf. 63 72 10 10 / 28 55 08 91. 

Ansøgningsfrist: onsdag den 20. november. Samtaler holdes løbende.

SØG JOB