Kunderådgiver Odense

Vil du være en del af en bank, der dyrker de nære og langvarige kunderelationer gennem personlig og fleksibel rådgivning? Så skal du læse nærmere om stillingen som privatkunderådgiver.

Om jobbet
Du får ansvaret for pleje og udvikling af egen kundeportefølje, og skal, med udgangspunkt i vores unikke rådgivningskoncept, hjælpe kunderne med at få afdækket deres behov og opfyldt deres ønsker. Sammen med dine kolleger skal du markedsføre filialen i området, ligesom du via lokale aktiviteter og dit netværk skal være med til at tiltrække nye gode kunder til afdelingen.

Om dig
Du sidder i dag som rådgiver, og er godt i gang med din karriere. Vi forestiller os, at du har følgende profil:

  • dyrker godt købmandskab og finder løsninger, der skaber værdi for både kunden og for banken
  • er selvkørende og initiativrig samtidig med, at du er en holdspiller, der er klar til at give sparring og støtte til kolleger i dagligdagen
  • har godt humør og kender værdien af en glad bemærkning i en travl hverdag
  • er udadvendt og evner at vise nærvær og ægte interesse for dine kunder

Det er en forudsætning, at du har en bankmæssig baggrund.

Kort om Fynske Bank
Fynske Bank er en bank for alle kundetyper, der søger en nærværende og lyttende bank. Vi er lokalt baseret på Fyn og i Trekantområdet, hovedkontoret er beliggende i Svendborg. Fynske Bank vækster såvel antallet af nye kunder som på den samlede forretning.

Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier:
• Troværdighed
• Nærvær
• Købmandskab og
• Fremsyn.

Vores værdier leves i hverdagen og i praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil.

Ansøgning:
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at kontakte privatkundechef Jan Hansen, tlf. 66 61 24 08 / 30 76 27 00. Ansøgningsfristen er onsdag den 15. august.
Samtaler holdes løbende.

SØG JOB