Kunderådgiver Svendborg

Brænder du for at rådgive og servicere privatkunder og kan du trives i en bank med korte beslutningsveje og stor selvstændighed? Har du lyst til at være med på et hold af dygtige og engagerede kollegaer, hvor nærvær og gode kunderelationer har høj prioritet, så lad os høre fra dig.

Om jobbet
Du får ansvaret for pleje og udvikling af egen kundeportefølje, og skal, med udgangspunkt i vores unikke rådgivningskoncept, hjælpe kunderne med at få afdækket deres behov og opfyldt deres ønsker. 

Sammen med dine kolleger skal du markedsføre filialen i området, ligesom du via lokale aktiviteter og dit netværk skal være med til at tiltrække nye gode kunder til afdelingen.

Om dig
Du sidder i dag som rådgiver, og er godt i gang med din karriere. Vi forestiller os, at du har følgende profil:

  • dyrker godt købmandskab og finder løsninger, der skaber værdi for både kunden og for banken
  • er selvkørende og initiativrig
  • er en holdspiller,  der er klar til at give sparring og støtte til dine kolleger i dagligdagen 
  • har godt humør og kender værdien af en glad bemærkning i en travl hverdag
  • er udadvendt og evner at vise nærvær og ægte interesse for dine kunder 

Det er en forudsætning, at du har en bankmæssig baggrund og har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende.

Kort om Fynske Bank
Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier:

  • Troværdighed
  • Nærvær
  • Købmandskab og
  • Fremsyn.

I praksis betyder det bl.a., at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed i jobbet og en værdibaseret ledelsesstil. Vi sætter en ære i at være tilgængelige og tæt på vores kunder, og vores pejlemærke er en forretningsmæssig vækststrategi.

Ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at kontakte privatkundechef Kristoffer Marchmann, tlf. 51 50 52 77

Søg jobbet senest fredag den 24. januar via link herunder. Samtaler holdes løbende.

SØG JOB