Privatkundechef Svendborg

Har du ambitioner om at være med i ledelsen af en afdeling? Og vil du være en del af en bank, der dyrker de nære og langvarige kunderelationer gennem personlig og fleksibel rådgivning? Så skal du læse nærmere om stillingen som privatkundechef.

Om jobbet
Som privatkundechef er din primære arbejdsopgave at skabe resultater i samarbejde med og gennem ledelse af medarbejderne i afdelingen. Du vil indgå i et ledelsesteam med reference til filialdirektøren.

Du får ledelsesansvaret for 6 kunderådgivere og 2 kundemedarbejdere, som du coacher og motiverer med udgangspunkt i vores værdier, bankens vision og de deraf afledte mål.

I jobbet som privatkundechef fordeler du din hverdag mellem ledelse, kunderådgivning og profilering af banken i Svendborg området. Du vil således gå forrest, og inspirere og udvikle dine kolleger via dine egne indsatser.

Du vil få en aktiv rolle i tiltrækningen af nye kunder og udbygningen af porteføljen af gode privatkunder, hvorfor du både vil få friheden til at initiere lokale tiltag og muligheden for at påvirke koncepter og produkter i banken.

Du tilbydes en lederrolle i en bank, hvor du vil få frihed til at udvikle din egen afdeling. En position i en bank med en decentral struktur, hvor du bliver inddraget i den taktiske udvikling, hvorfor du vil få rig mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt.

Om dig
Du kommer måske fra et tilsvarende job, og har lysten til at se dine kompetencer skabe resultater og dermed bidrage til vores positive vækst og udvikling.   

Du dyrker godt købmandskab og finder løsninger, der tjener til bankens og kundens fælles fordel. Som kollega og leder er du en coachende holdspiller, der er klar på at give sparring og støtte til dine kolleger i hverdagen. 

Som person er du udadvendt, relation skabende og har et godt netværk. Du motiveres af at opsøge nye forretningsmuligheder og skabe resultater. Det falder dig naturligt at tage initiativ, du er selvkørende, og smitter dine omgivelser med godt humør. 

Kort om Fynske Bank
Fynske Bank er lokalt baseret på Fyn og i Trekantområdet og hovedkontoret er beliggende i Svendborg. Fynske Bank vækster såvel antallet af nye kunder som på den samlede forretning.

Banken drives ud fra fire grundlæggende værdier:

  • Troværdighed
  • Nærvær
  • Købmandskab
  • Fremsyn

Vores værdier leves i hverdagen og i praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil.

Ansøgning
Har du spørgsmål, så kontakt filialdirektør Kirsten Elkjær 62 17 65 12.

Søg jobbet via linket herunder. Samtaler afholdes løbende.

SØG JOB