Negativ indlånsrente

I april måned 2020 indførte Fynske Bank negativ indlånsrente, som en konsekvens af det historisk lave renteniveau.

Fynske Bank har siden 2016 betalt negativ rente af de penge, vi har stående i Nationalbanken. Der er ikke noget, som tyder på, at vi kommer til at opleve positive indlånsrenter i de kommende år. Derfor har Fynske Bank set sig nødsaget til at indføre negative renter for at sikre en fornuftig og tilfredsstillende forretningsmodel, og matche markedsvilkårene.

Et godt alternativ til placering af kontante midler kan fx være investering i værdipapirer. En investering giver dig samtidig mulighed for at øge din opsparing og vil altid tage udgangspunkt i din individuelle investeringsprofil.

Book et investeringsmøde her


Hvilke kunder skal betale negative renter?

Har du NemKonto i Fynske Bank

  • Du betaler kun negativ indlånsrente, hvis du har frie midler over 250.000 kr. Og kun for den del, der ligger over 250.000 kr. Grænsen gælder for det samlede indestående pr. kunde.
  • Du betaler negativ indlånsrente, hvis du har en pensionsopsparing med mere end 25.000 kr. Gælder ikke for rate- og aldersopsparing, der er under udbetaling i rater.
     

Har du ikke NemKonto i Fynske Bank og er over 29 år

  • Du betaler negativ indlånsrente på indestående over 25.000 kr.
FAQ om negativ rente