Kort på rejsen

Før afrejse

  • Sørg for alternative betalingsformer
    Det er en god idé at have et alternativt betalingskort med på rejsen. Hvis du mister dit kort, får det stjålet, spærret eller taber det, vil et ekstra kort spare dig for mange bekymringer.

  • Læs kortbetingelserne inden rejsen
    Sæt dig ind i, hvor høj kortets beløbsgrænse er, hvad det koster at hæve på kortet og om du har ekstra services tilknyttet, fx rejse- og bagageforsikring. Det er en stor fordel at kende disse, hvis bagagen bliver væk eller der sker noget andet, hvor du får brug for forsikringen.

  • Tjek udløbsdato
    Du bør kontrollere udløbsdato på dit kort i god tid, inden du rejser. Især hvis du skal på en længere rejse og vil være sikker på, at du kan bruge kortet under hele rejsen.

Har du handlet meget med Apple Pay inden ferien – eller netop betalt rejsen på en udenlandsk hjemmeside?

Med et Visa/Dankort kan du højest købe for 25.000 kroner pr. 30 dage i udlandet – inklusive automathævninger. Mange er ikke klar over, at betalinger med Apple Pay i danske butikker tæller med i beløbsgrænsen. Derudover tæller det også med, hvis du kort tid inden ferien har betalt rejsen med dit kort på en udenlandsk hjemmeside. Når du betalingsloftet, kan du ikke gennemføre flere betalinger eller hæve penge. Derfor er det en god idé at have et ekstra kort med som supplement.

Under rejsen

  • Pas på pinkoden
    Nøjagtigt som herhjemme gælder det også i udlandet om at holde et vågent øje med omgivelserne, når du taster din pinkode.
  • Hold øje med kortet
    Ligesom du skal være varsom og beskytte pinkoden, skal du så vidt muligt heller ikke slippe kortet af syne i forbindelse med betalinger. Tjek med jævne mellemrum om du har dine kort.

  • Opbevar ikke alle dine kort samme sted
    Kort skal opbevares med samme påpasselighed som kontanter, pas, sundhedskort og lignende. Hvis du, som vi anbefaler, har flere kort med, bør du opbevare dem hver for sig.

  • Kontroller kvittering
    Du bør kontrollere dine kvitteringer og sørge for, at de altid er udfyldt, før du skriver under. Gem kopier af alle dine kvitteringer og automatudbetalinger, så du kan tjekke din konto når du kommer hjem fra rejsen.

Hvis kortet er forsvundet eller du har mistanke om misbrug

Hvis dit kort er forsvundet eller du får mistanke om, at det kan være misbrugt, så kontakt hurtigst muligt Fynske Bank.

Uden for vores normale åbningstid kan du kontakte Nets på telefon:
+45 4489 2929 (Dankort, Visa/Dankort)
+45 4489 2750 (Mastercard).

Kend beløbsgrænserne – især på Visa/Dankort
På Visa/Dankort kan du ved udenlandske betalinger kun bruge 25.000 kroner i løbet af 30 dage - både i hæveautomater og som betalinger. Bliver beløbsgrænsen overskredet, bliver kortet afvist.

Desuden kan du højst hæve 2.000 kr. om dagen på dit Visa/Dankort i kontantautomater.

Danske kroner kan være dyrere
Nogle udenlandske butikker tilbyder, at du kan vælge mellem at betale beløbet i danske kroner eller den lokale valuta, når du bruger dit kort. Det er ofte lidt dyrere at vælge beløbet i danske kroner. Til gengæld ved man med det samme, hvad man har brugt og slipper for at regne om.