Sikker brug af internet

Når man bruger sin computer til at gå på nettet – og det gør alle jo – er det vigtigt at udvise forsigtighed. Her er nogle grundlæggende forhold, du bør være opmærksom på, når du er på nettet, og når du modtager mails:

  • Vær kritisk over for de hjemmesider, du besøger. Forkert stavede navne på hjemmesider kan være advarsel om en ”uægte hjemmeside” med ureelle hensigter.
  • Undlad at downloade programmer fra sider, du ikke kender eller ikke har tillid til.
  • Undlad at åbne vedhæftede filer i mails, hvis du er i tvivl om indholdet eller ikke kender afsender.
  • Sørg altid for, at dit antivirusprogram er opdateret.
  • Afgiv aldrig personlige/hemmelige oplysninger over nettet, med mindre de er krypterede.
  • Benyt en Firewall, når du er på nettet. En Firewall overvåger trafikken på din forbindelse og kan forhindre ”ubudne gæster” på din computer.
  • Opdater din browser, mail- og operativsystem ofte, således at du altid har de nyeste versioner og de nyeste sikkerhedsopdateringer.
  • Indtil din browser, så du advares, før noget downloades til din computer.
  • Accepter kun downloads fra troværdige kilder.
  • Beskyt din computer mod spyware.
  • Vælg dine passwords (kodeord), så de ikke kan gættes, og hold dem hemmelige. Skriv aldrig dit password ned og udlever det aldrig til andre.
  • Undlad at benytte familienavne, stednavne, navnet på dit kæledyr, mærkevarenavne, passwords, der består af ens tegn og passwords, der består af en række faldende eller stigende tal eller bogstaver.
  • Skift dit password regelmæssigt.
  • Hvis du benytter et trådløst netværk, bør du sikre dig mod misbrug af netværket.
  • Opbevar kun fortrolige data på computere, du har kontrol over.
  • Sørg for at slette alle fortrolige data, inden du sælger din computer.

Læs også vores gode råd om handel på nettet

Find rådgiver

Indtast navn på rådgiver

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra Fynske Bank.

Indtast gyldig email-adresse Tilmeld
Vi har registreret din tilmelding til vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig direkte fra nyhedsbrevet.