Udlevering af bruger-id og koder

Vi oplever desværre med mellemrum, at svindlere kontakter vores kunder via telefon, SMS eller e-mail og udgiver sig for at være fra Fynske Bank. Målet for svindlerne er at få afgang til din netbank.

Medarbejdere i Fynske Bank vil ALDRIG bede dig udlevere dit bruger-ID eller dine adgangskoder. Giv derfor ikke disse personlige oplysninger til nogen.

Hvis du modtager et opkald fra en person, som ønsker at få oplysninger om dine brugernavne, kodeord, kortnumre m.v. så læg straks røret på. Modtager du en mail, hvori du bliver bedt om det samme, så slet mailen med det samme.

Hvis uheldet er ude
Hvis du har mistanke om, at du er blevet franarret dine personlige informationer om bl.a. dit NemID og dine kort, anbefaler vi at du straks spærrer dit nøglekort og dine kort.

App: Mit digitale selvforsvar
En vej til mere information om svindel via telefonen eller nettet er app’en Mit digitale selvforsvar, der er lavet i et samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden.

Appen Mit digitale selvforsvar holder dig blandt andet opdateret om fup-mails, falske konkurrencer, digital svindel eller trusler fra vira og andet skadelig software.

Appen er gratis og kan downloades via App store eller Google Play.

Netbank support Privat: 63 71 50 84
Netbank support Erhverv: 70 80 10 72

 

Netbank support åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 08.00 - 22.00
Fredag kl. 08.00 - 18.00
Lørdag kl. 10.00 - 18.00
Søndag kl. 10.00 - 22.00

Support er lukket den 5. juni og fredag efter Kr. Himmelfartsdag.