FAQ ny netbank privat

Hvorfor ny netbank?

  • Brugernes adfærd har ændret sig, og de benytter i højere grad mobil og tablet. Den nye netbank er designet, så skærmen tilpasser sig til mobil og tablet.
  • Designet i nuværende netbank klassisk er ikke tidssvarende.
  • Kunderne har behov for hurtigt overblik over deres økonomi

Hvorfor skal du bruge den nye netbank?

  • Den nye netbank kan føles nemmere at bruge på grund af det nye design. Dog skal der altid forventes en tilvænningsperiode før man får den helt under huden.
  • Indholdet tilpasser sig skærmen, så du kan også bruge den fra f.eks. din mobil eller tablet.
  • Du får et bedre overblik med relevant information og hurtig adgang til de relevante funktioner, du har brug for.

Hvorfor er der ikke de samme funktioner i den nye netbank som i den gamle?

  • Den nye netbank er målrettet privatkunder. Funktioner, som primært bruges af erhvervskunder, er derfor ikke med. Derudover har vi prioriteret at tage de funktioner, der er mest anvendt med i den nye netbank.
  • Der kommer løbende flere funktioner i den nye netbank.

Hvor finder jeg genvejen til e-Boks?

  • Via menuen øverst i skærmbilledet kan du klikke på et tandhjul ved dit navn. I den drop down menu der fremkommer, finder du genvejen til e-Boks. 

Kan jeg stadig bruge den gamle netbank?

  • Ja, vi har valgt stadig at give adgang til den gamle netbank i en periode.

Hvilke funktioner er ikke tilgængelige i den nye netbank?

  • I den nye netbank er der funktioner, som ikke er tilgængelige. Det skyldes at vi har valgt kun at medtage de mest brugte funktioner.
  • Herunder er listet de væsentligste funktioner, du ikke kan finde i den nye netbank:
    • Udbakke. Den vil du dog som erhvervskunde kunne finde i Netbank Erhverv.
    • Valutakurser
    • Min kalender.

Hvordan kan jeg give feedback på netbanken til mit pengeinstitut?

  • Hvis du har ris/ros til den nye netbank, så kan du bruge det feedbackkort du finder på forsiden. Her kan du give et ønsket antal stjerner samt tilføje flere kommentarer, hvis du har lyst.

Hvorfor ser nogle sider anderledes ud end andre i den nye netbank?

  • I den nye netbank er der nogle sider, som har nyt design og nogle, som har et design, der ligner den gamle netbank. Det skyldes at vi har prioriteret at få flyttet så mange funktioner som muligt over på den nye netbank så hurtigt så muligt.
  • De funktioner, som bruges oftest, er blevet lavet i nyt design, og dem der ikke bliver brugt så tit, venter på at blive redesignet.

Hvordan er netbanken bygget op?

  • Netbanken er bygget op så du i venstremenuen kan finde de relevante produkter og funktioner inden for f.eks. daglig økonomi og investering.
  • I topmenuen via dit navn får du adgang til de mere generelle funktioner som f.eks. underskriftsrum og eBoks.