
Fynske Bank Start Up Lab er et intensivt udviklingsprogram og en landsdækkende konkurrence for ambitiøse iværksættere med vækstpotentiale. Gennem efteråret 2026 får udvalgte virksomheder adgang til målrettet sparring, stærke kompetencer og et værdifuldt netværk, der kan accelerere deres forretningsudvikling.
Forløbet kulminerer ved et stort finaleevent den 12. november på Ø6 i Odense, hvor deltagerne pitcher deres virksomhed for en professionel jury.
Vinderen modtager 100.000 kr., mens andenpladsen belønnes med 50.000 kr. til at bringe virksomheden videre.
Har du en virksomhed i den tidlige fase med ambitioner om vækst, er dette en unik mulighed for at udvikle din forretning og styrke dit fundament for fremtidig succes.