Skip to Main Content

Bæredygtighed i investeringer

Vi tror på, at vi sammen kan skabe en forskel – og vi ved, det tæller.

COLOURBOX63845565

Ansvarlige investeringer med fokus på bæredygtighed

Dit valg af investering har betydning – ikke kun for din økonomi, men også for verden omkring dig. Når du investerer, bliver du medejer af de virksomheder, du placerer dine penge i. Derfor er det vigtigt, hvilke selskaber du vælger at støtte.

Investeringsprodukter kan opdeles i forskellige kategorier i forhold til graden af bæredygtighed. 

Investeringsprodukter hvor der ikke tages specifikke bæredygtighedshensyn, men hvor risici vurderes (artikel 6). Produkter der fremmer miljømæssige og/eller sociale karakteristika (artikel 8), eller produkter der har bæredygtighed som direkte investeringsmål (artikel 9).


Vores samarbejdspartnere

Vores samarbejdspartnere og produktleverandører arbejder alle aktivt med integration af bæredygtighed. Det sker gennem screening, aktivt ejerskab og eksklusion. Du kan se mere om vores samarbejdspartneres tilgang til bæredygtighed her:

BankInvest, SparInvest, Stonehenge, MajInvest, Sydinvest


Bæredygtighedsrisici

Ved bæredygtighedsrisiko eller ESG-risiko forstår vi en miljømæssig, social eller en ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, som - hvis de opstår – kan have faktisk eller potentiel væsentlig negativ virkning på værdien af en investering.

Hensynet til bæredygtighed indgår både når vi yder investeringsrådgivning eller tager investeringsbeslutninger på vegne af vores kunder.  

Læs mere om vores tilgang i Politik for integration af investeringsmæssige bæredygtighedsrisici.


Risiko, afkast og bæredygtighed

Når du investerer, handler det om at finde den rigtige balance mellem afkast, risiko og i stigende grad også bæredygtighed.

Bæredygtige investeringer kan give et konkurrencedygtigt afkast – og mange virksomheder med fokus på bæredygtighed er godt rustet til fremtidens krav. Dog kan et særligt bæredygtigt fokus også betyde, at investeringsuniverset bliver mindre. F.eks. ved at fravælge selskaber i særlige sektorer eller virksomheder der historiske har udvist kontroversiel adfærd – derved kan man gå glip at visse markedsmuligheder. Det kan i nogle tilfælde påvirke afkastet negativt.

Alle investeringer indebærer risiko, og værdien kan både stige og falde. Et bæredygtigt fokus kan dog hjælpe med at mindske visse risici – fx fysiske risici, omstillingsrisici, risici relaterede til sociale eller ledelsesrelaterede faktorer – der kan få økonomiske konsekvenser for virksomhederne.

Det handler ikke om at vælge mellem afkast og ansvar – men om at finde den rigtige balance. Hos os får du hjælp til at vælge investeringer, der passer til både din økonomi og dine værdier.


Du skal tage stilling til bæredygtighed

Når du investerer hos os – enten via rådgivning eller lader os varetage dine investeringer – så beder vi dig tage stilling til, i hvor høj grad din investering skal tage hensyn til bæredygtighed. 

For at være klædt på til at tage stilling kan du se mere i brochuren Viden om bæredygtighed eller se mere information hos Sparinvest eller Bankinvest.