
Drømmer du om at gøre sommerhusdrømmen til virkelighed?
Påsken er traditionelt højsæson for sommerhussalg, men der er en række overvejelser, det er klogt at gøre sig, inden man sætter sin underskrift på et charmerende bindingsværkshus i skoven eller en familieoase nær vandet. Vi står klar til at hjælpe med at gøre din sommerhusdrøm til virkelighed.
Som elegante forårsbebudere stikker vintergækkerne forsigtigt deres små, hvide hoveder op af den kolde jord, og solens stadigt lunere strejf fortrænger langsomt vinterdvalen.
Foråret er her. Det er tid til at komme ud.
I disse uger og måneder vågner sommerhusmarkedet op, og drømmen om en rolig oase med duften af dugvådt græs, kaffe på terrassen og ægte nærvær med dem, vi holder af, fylder for mange.
Vi har samlet en oversigt over de ting, du skal tænke over, inden du sætter din underskrift på en købsaftale.
1. Beliggenhed:
Beliggenheden er den faktor, der har størst indflydelse på sommerhusets pris. Det er derfor vigtigt at gøre op med sig selv, om man helst vil have et mindre hus i et mondænt område eller drømmer om et stort hus og en grund med plads til masser af familie og venner – mod at det måske ligger et mindre attraktivt sted.
- Skal det være tæt på vandet, i skoven eller nær byen?
- Hvor langt vil du køre for at komme dertil?
- Hvilke faciliteter – indkøbsmuligheder, badestrand, udflugtsmuligheder mm. - skal der være i området?
- Det er vigtigt, at man også gør op med sig selv, hvor ofte man vil bruge sit sommerhus, og om man vil have luft i økonomien til også at kunne rejse og holde ferier andre steder, siger Heidi Nordquist, der er boligansvarlig i Fynske Bank.
2. Husets stand og stil:
Én ting er omgivelserne, noget andet er selve huset.
Drømmer du om et ældre, charmerende hus med historie, hvor tingene gerne må være primitive, eller er du mere til et moderne hus med opvaskemaskine, internetforbindelse og vaskemaskine? Måske er der behov for at kunne have overnattende gæster indimellem.
- Det er også en god idé at tænke over, hvor meget tid, man vil investere i at vedligeholde og renovere huset. Hvis man mest af alt drømmer om at kunne koble fuldstændigt af, når man rammer sommerhuset, er det vigtigt, at tiden ikke skal gå med at male udhæng og lave småreparationer, når man er der, påpeger Heidi Nordquist.

3. Finansiering:
Et sommerhus kan finansieres med en blanding af realkreditlån, banklån og udbetaling. Derudover er det vigtigt at tage højde for transportudgifter til og fra huset og behovet for renovering og vedligeholdelse.
- Realkreditlån: Du kan finansiere op til 75 % af købsprisen med et realkreditlån.
- Banklån eller opsparing: De sidste 25 % skal komme fra enten opsparing, friværdi i din helårsbolig eller et banklån.
- Udbetaling: Minimum 5 % af købsprisen plus handelsomkostninger, der skal betales kontant.
4. Lånetype:
Valget af lån handler ikke kun om beløbets størrelse, men også om din risikovillighed i forhold til at vælge fast eller variabel rente – og om din samlede økonomi.
- Fast rente: Tryghed i hele lånets løbetid, uanset hvordan renten udvikler sig.
- Variabel rente: Lavere rente her og nu, men risiko for rentestigninger. Du kan vælge forskellige rentebindingsperioder, fx F3 eller F5.
5. Omkostninger:
Udover lånet er der naturligvis også andre omkostninger ved at eje et sommerhus.
Du skal tage højde for:
- Ejendomsskat og forsikring.
- Vedligeholdelse.
- Forbrugsudgifter (el, vand, varme).
Transportudgifter til og fra huset.
6. Eventuel udlejning:
Er du interesseret i at leje huset ud, når du ikke selv bruger huset?
Udlejning kan være en god måde at dække nogle af udgifterne.Når du udlejer dit sommerhus, skal du betale skat af indtægten. Udlejningen er fradragsberettiget. Det betyder, at du kan trække ét af følgende fradrag fra din indtægt:
- Bundfradrag
- Regnskabsmæssige fradrag
Læs mere om de skattemæssige konsekvenser på: Udlejning af sommerhus og din skat | skat.dk
7. Sådan kommer du videre
I Fynske Bank står vores rådgivere klar til at hjælpe dig med at skabe et overblik over, hvad du har råd til at købe sommerhus for, så du kan handle hurtigt, når den rigtige mulighed opstår.
Kontant os i dag og kom et skridt nærmere drømmen om dit eget sommerhus: Fynske Bank – Kontakt – her kan du få fat i os. Fynske Bank