Skip to Main Content
Skrevet d. 12. januar – 2026
Henning Og Jan I Cortex

Høj vækst får Fynske Bank til at udvide i Odense

 

Fynske Banks afdeling på Hunderupvej i Odense er inde i en meget positiv udvikling med høj vækst og mange nye kunder. Afdelingen er derfor vokset ud af sine nuværende rammer og flytter til Tech Town i Odense. Her får afdelingen mere plads, moderne rammer og bliver en del af et inspirerende miljø. Flytningen sker som et led i bankens ambitioner om at vækste markant i Odense.

 

Odense er inde i en rivende udvikling, og det samme er Fynske Bank. De seneste år har vi oplevet markant vækst med mange nye kunder og stigende aktivitet i afdelingen på Hunderupvej.

Nu tager vi næste skridt og flytter afdelingen til Tech Town i Odense M. Her får vi moderne rammer, mere plads og et inspirerende miljø, der giver os endnu bedre muligheder for at give kunderne en helstøbt oplevelse. Flytningen er en investering i fremtiden og en vigtig del af bankens strategi om at stå endnu stærkere i Odense.

Fynske Bank åbnede afdelingen på Hunderupvej i 2014 med syv medarbejdere i et fantastisk hus med god beliggenhed. I dag tæller afdelingen 22 privat- og erhvervsrådgivere, og flere er på vej.

- Vi har været rigtigt glade for at være på Hunderupvej, men flytningen er en naturlig konsekvens af vores vækststrategi og den positive udvikling, vi oplever i Odense. Mange nye kunder vælger Fynske Bank til, og vi ønsker at give både nuværende og potentielle nye kunder den bedste personlige rådgivning og en god helhedsoplevelse. Det får vi endnu bedre forudsætninger for i de nye rammer, siger administrerende direktør Henning Dam.

Kundeoplevelsen i centrum


Fynske Bank har lagt en ambitiøs 2030-strategi om at blive fynboernes foretrukne bank og jydernes bedste alternativ. Som en del af den vision skal kundeoplevelsen endnu mere i centrum.

Det handler om at møde kunderne i øjenhøjde, skabe tryghed og levere kompetent, nærværende og proaktiv rådgivning, der matcher kundernes behov.

- Vi tror på, at en god kundeoplevelse er nøglen til at styrke vores position i Odense, og i vores nye lokaler får vi endnu bedre muligheder for at give kunderne en helstøbt oplevelse. Vi får også langt bedre mulighed for at invitere vores kunder ind til eksklusive arrangementer omkring bolig, pension og investering, siger regionsdirektør Jan Reifling.

I Tech Town bliver Fynske Bank en del af et dynamisk miljø med andre spændende virksomheder, et stærkt netværk og endnu flere samarbejdsmuligheder.

- Området matcher vores ambitioner om at være tæt på udviklingen i Odense og skabe stærke relationer i vores lokalmiljø. I Tech Town bliver vi en del af et inspirerende fællesskab med andre virksomheder, hvor vi kan bidrage med vores kompetencer og samtidig lære af andre, siger Jan Reifling.

Fynske Banks Odense-afdeling slår dørene op for kunder og samarbejdspartnere i de nye lokaler på Billedskærervej 17B, 1. sal, 5230 Odense M tirsdag den 3. februar 2026.

Planerne om at åbne yderligere en afdeling i Odense er fortsat aktuelle, og der bliver arbejdet på at finde det rigtige medarbejderhold til den opgave.

Facade Med Logo X4