Skip to Main Content

Sådan nulstiller du din browser

Når du har problemer med at logge på NetBanken eller f.eks. når du skal godkende betalinger, kan du prøve at nulstille din browser.

Pexels Donatello Trisolino 1375261

Ryd op i din browser

Din browser gemmer alle mulige data og indstillinger, for at gøre det nemmest muligt for dig at navigere rundt på nettet. Men nogle gange kan der gå noget galt i de data der er gemt, og det kan gøre det nødvendigt at rydde op, for at tingene igen virker optimalt. Her får du en lille guide til forårsrengøring i dine browserindstillinger, hvis du oplever problemer med netbanken.

Brugen af guiden er på eget ansvar.

Vælg den vejledning som passer til din browser/dit internetprogram.

Hvis du anvender Windows 8 med Internet Explorer, så skal du anvende Internet Explorer i skrivebord/desktop -udgaven.

Internet Explorer:

  1. Åbn Internet Explorer
  2. Vælg "Funktioner" i menulinjen (Hvis menulinjen er skjult, tryk på F10 for at få den frem)
  3. Vælg "Internetindstillinger"
  4. Vælg fanebladet "Avanceret" øverst til højre
  5. Klik på "Nulstil" i nederste højre hjørne
  6. Klik på "Nulstil"
  7. Når der er et grønt ikon ved alle punkter, klik på "Luk"
  8. Klik på "OK"
  9. Luk nu Internet Explorer

 

Firefox:

  1. Åbn Firefox
  2. Vælg "Hjælp" i menulinjen (Hvis menulinjen er skjult, tryk på F10 for at få den frem)
  3. Vælg "Teknisk information"
  4. Klik på "Nulstil Firefox"
  5. Klik på "Nulstil Firefox"
  6. Afvent at Firefox lukker ned og åbner igen med teksten "Velkommen..."

 

Google Chrome:

  1. Åbn Google Chrome
  2. Tryk på F10 og efterfulgt på Enter
  3. Vælg "Indstillinger"
  4. Vælg "Vis avancerede indstillinger..."
  5. Vælg "Nulstil browserindstillinger"
  6. Vælg "Nulstil"
  7. Luk nu Google Chrome

 

Safari på Mac:

  1. Åbn Safari
  2. Klik på "Safari" øverst til venstre
  3. Klik på "Nulstil Safari"
  4. Klik på "Nulstil"
  5. Safari genstarter herefter af sig selv

 

Firefox på Mac:

  1. Åbn Firefox
  2. Klik på "Hjælp" i øverste linje
  3. Vælg "Teknisk information"
  4. Klik på "Nulstil Firefox"
  5. Klik på "Nulstil Firefox"
  6. Afvent at Firefox lukker ned og åbner igen med teksten "Velkommen..."