Skip to Main Content

Intensivt forløb der kulminerer i en finale den 12. november 2026

Fynske Bank Startup Lab er et intensivt udviklingsforløb for ambitiøse iværksættere og startups med ambitioner om vækst.

I samarbejde med Erhvervshus Fyn får deltagerne adgang til undervisning, sparring, mentorforløb og pitchtræning, der hjælper dem med at udvikle og skalere deres forretning.

Forløbet samler iværksættere fra hele Danmark og giver mulighed for at opbygge stærke relationer på tværs af brancher og geografi. Undervejs arbejdes der målrettet med alt fra forretningsmodel og salg til positionering og vækststrategi.

Forløbet kulminerer med en finale torsdag den 12. november under Danmarks Iværksætteruge i Odense, hvor seks startups pitcher foran et erfarent dommerpanel og konkurrerer om præmier for i alt 150.000 kroner. Som noget nyt tilbydes tre af finalevirksomhederne desuden et skræddersyet vækstforløb efter programmets afslutning.